Sejr i sagen vedrørende værtshusslagsmål

_37Y7601
Vores klient er blevet meddelt tiltalefrafald i en sag vedrørende et værtshusslagsmål.
Klienten rettede henvendelse til advokat Jacqueline Mwenesani umiddelbart i forbindelse med sin anholdelse.

Advokat Jacqueline Mwenesani rådede ham til ikke at udtale sig, før hun havde gennemgået sagsakterne.
Klienten blev identificeret som gerningsmanden af flere vidner, som særligt bemærkede klientens ansigtstatovering. Advokat Jacqueline Mwenesani bemærkede ud fra politiets billeder, at flere personer, som var til stede på værtshuset også havde ansigtstatoveringer. Hertil kommer, at vidnernes beskrivelse af klientens ansigtstatovering ikke helt stemte overens med klientens ansigtstatovering. Vidnernes bord på værtshuset (der i øvrigt var meget tilrøget) var heller ikke tæt på selve slagsmålet, hvorfor det var begrænset, hvad de kunne have set. Advokat Jacqueline Mwenesani gjorde endvidere politiet opmærksom på, at hun ikke havde godkendt den fotomappe, som også blev brugt til at identificere klienten. Selve offeret kunne ikke identificere gerningsmanden bl.a. fordi han var meget fuld den aften.
Advokat Jacqueline Mwenesani besluttede at rådgive klienten til slet ikke at udtale sig på trods af gentagne anmodninger fra politiets om en afhøring. Man har ikke en pligt til at udtale sig, særligt når man nægter sig skyldig. Anklagemyndigheden besluttede efterfølgende ikke at fremme sagen, da beviserne ikke med overvejende sandsynlighed kunne føre til domsfældelse. Der blev derfor meddelt tiltalefrafald.
Det er vigtigt – særligt i straffesager – at kontakte en advokat i forbindelse med selve anholdelsen. Det er også vigtigt at vente med at udtale sig, indtil man har talt med sin advokat.
Advokat Jacqueline Mwenesani har meget erfaring inden for straffesager, og det er altid muligt at kontakte hende (24 timer i døgnet) på telefonnummer 53543853