Overholder du de nye krav til ind-og fraflytningssyn?

OLYMPUS DIGITAL CAMERA
Som tidligere oplyst trådte der en ny lejelov i kraft den 1. juli 2015. Der er en del nye ændringer, som en udlejer skal være opmærksom på, herunder nye krav til ind-og fraflytningssyn.
Når en lejer flytter ind, skal udlejeren efter de nye regler afholde et indflytningssyn sammen med lejeren.

Der er nu pligt til at udarbejde en indflytningsrapport, der skal udleveres til lejer ved selve synet. Det er vigtigt at lejer kvittere for modtagelsen. Det kan aftales, at synsrapporten bliver udarbejdet og fremsendt pr. e-mail, dog skal lejeren kvittere for modtagelsen af e-mail før synet afsluttes. Indflytningsrapporten skal indeholde en udførlig og nøjagtig beskrivelse det lejedes stand. Der kan med fordel tages billeder som dokumentation.
Ved fraflytning er der også pligt til at udarbejde en fraflytningsrapport. Fraflytningsrapporten skal bruges til at vurdere, hvorvidt lejemålet skal istandsættes, og som ikke længere er i samme stand som ved indflytningen. Det er vigtigt, at fraflytningsrapporten tydeligt beskriver udlejers istandsættelseskrav.
Fraflytningssynet skal afholdes senest 14 dage efter, at udlejeren er blevet bekendt med lejers fraflytning, og lejer skal indkaldes til synet med en uges varsel.
Hvis der ikke bliver udarbejdet en fraflytningsrapport, hvori et istandsættelseskrav gøres gældende, kan en udlejer som udgangspunkt ikke gøre et istandsættelseskrav gældende, uanset om udlejeren kan dokumentere en forringelse af lejemålet. Udlejeren kan dog gøre et istandsættelseskrav gældende, hvis der er tale om forhold, som man ikke med rimelig agtpågivenhed kunne opdage ved synet.
Det er endvidere vigtigt at bemærke, at for lejemål indgået efter den 30. juni 2015 vil det ikke længere være muligt at kræve istandsættelse som følge af almindelig slid og ælde som f.eks. huller efter skruer, afskallede døre mv.,
Man skal endvidere bemærke, at den nye typeformular A9, skal anvende ved indgåelse af lejekontrakter. Derudover skal man passe på med at ændre forhold i typeformularen, idet det kan medføre, at lejekontrakten bliver ugyldig.
Hos JJM Advokatfirma har vi meget erfaring med lejeret. Kontakt os på 5354 3853 eller info@jjm-adv.dk såfremt du har spørgsmål i forhold til den nye lejelov.