Højesteret har ved dom afsagt den 10. april 2015 fastslået, at en udlejer ikke kunne forhøje lejen i et erhvervslejemål til markedslejen.
Sagen omhandlede en lejekontrakt, som var indgået i perioden mellem 1. januar 1992 til den 31. december 1999. Det fremgik af lejekontrakten, at udlejer havde ret til at regulere prisen efter nettoprisindekset (pristalsregulering) og med skatter og afgifter. Udlejeren ønskede ud over pristalsregulering at regulere lejen efter det lejedes værdi, nu markedsleje, jf. erhvervslejelovens § 13, stk. 2. Lejeren gjorde indsigelser mod dette, idet det ikke udtrykkeligt fremgik af lejeaftalen, at lejen ud over pristalsregulering kunne reguleres ved markedslejen.
Udlejer anlagde sag mod lejeren med påstand om at anerkende, at der var hjemmel i lejekontrakten til at regulere lejen efter markedsleje.
Højesteret fandt med henvisning til tidligere praksis, at der var et krav om, at hjemlen til at regulere lejen efter markedsleje skulle fremgå udtrykkeligt af lejeaftalen. I den konkrete lejeaftale var der kun indirekte henvisninger til udlejerens ret til at regulere lejen efter markedslejen, hvilket ikke var tilstrækkeligt til at opfylde lovens krav om udtrykkelighed. Udlejeren kunne derfor ikke kræve markedsleje.
Det skal bemærkes, at dommen alene er relevant for lejekontrakter indgået mellem den 1. januar 1992 til den 31. december 1999, hvor udlejeren udtrykkeligt skal angive i lejekontrakten, at lejen kan reguleres efter markedslejen.
For lejekontrakter indgået før 1. januar 1992 og fra 1. januar 2000 er det udgangspunktet, at udlejeren har ret til markedslejen ved siden af en aftalt pristalsreguleringsklausul.
JJM Advokatfirma bistår i sager vedrørende erhvervsforhold herunder erhvervslejeret. Ring til os på 5354 3853 eller skriv på info@jjm-adv.dk
