Nordea har fået medhold i en sag, der handler om, hvem der skal dække en forbrugers tab, når forbrugeren har købt kopivarer i den tro, at det var ægte mærkevarer.
Når en forbruger køber varer eller ydelser ved fjernsalg (f.eks. internettet) kan forbrugerens bank undlade at gennemføre betalingen eller tilbageføre pengene til forbrugerens konto, hvis varen eller ydelsen ikke bliver leveret, hvis den forkerte vare eller ydelse bliver leveret eller, hvis der bliver hævet flere penge end det aftalte. Det kaldes charge back reglen. Reglen finder dog ikke anvendelse, når varen/ydelsen er defekt eller mangelfuld.
I Nordea-sagen havde en forbruger, i god tro, købt falske Nike sko i stedet for ægte Nike sko. De falske Nike sko blev stoppet i tolden. Forbrugeren mente, at der ikke var sket levering og ønskede derfor at benytte sig af charge back reglen. Nordea gjorde gældende, at varen har en mangel, når der var tale om en kopivare.
Sø- og Handelsretten kom frem til, at en forbruger selv skal bære tabet, hvis forbrugeren, i god tro, køber en vare på nettet, men får leveret en kopivare eller aldrig modtager kopivaren, fordi den bliver stoppet i tolden. Sø- og Handelsretten gjorde gældende, at kopivarer må karakteriseres som en mangel.
Afgørelsen er spændende da charge back reglen altid har ydet en ekstra beskyttelse for de forbrugere, der køber varer/ydelser på internettet. Forbrugerombudsmanden overvejer at anke afgørelsen.
