Det er ved at være juletid, og de danske forbrugere køber flere og flere julegaver over internettet. Som erhvervsdrivende er december en travl måned.
Man skal dog som erhvervsdrivende være opmærksom på, at man overholder reglerne i forbrugeraftaleloven, da det kan komme til at koste dyrt for netbutiksejere, hvis man ikke har styr på reglerne.
Som netbutiksejer skal man give forbrugeren oplysning om, at forbrugeren har 14 dages fortrydelsesret i forbindelse med købet. Denne oplysning skal ske på et varigt medium, som kan være en e-mail.
Hvis man som erhvervsdrivende ikke giver oplysning om fortrydelsesretten, eller oplysningen ikke er tilstrækkelig, bliver fortrydelsesretten forlænget i op til 12 måneder.
JJM Advokatfirma anbefaler, at man som erhvervsdrivende er opmærksom på, hvordan man oplyser forbrugeren om fortrydelsesretten.
Ring til os på 5354 3853 eller skriv til os påinfo@jjm-adv.dk, såfremt I har brug for en advokat til at gennemse jeres forretningsbetingelser.