Ugifte samlevende – arver som udgangspunkt ikke hinanden!

This is an evaluation image and is Copyright Acclaim Images LLC. Do not publish without acquiring a license. Image number: 0071-0904-3007-4022. http://www.acclaimimages.com/_gallery/_pages/0071-0904-3007-4022.html
I Danmark er der cirka 600.000, som lever som ugifte samlevende. Uanset at både børn, bilen og boligen er fælles, så har ugifte samlevende ikke samme juridiske rettigheder som ægtepar – uanset, hvor længe man har boet sammen – uanset, om man har fælles børn. For at komme mange uforudsete problemer i møde bør man overveje at oprette en samejeoverenskomst og et udvidet samlevertestamente.

Samejeoverenskomst

Der er ingen lovgivning, som regulerer en bodeling mellem ugifte samlevende i tilfælde af en samlivsophævelse. Som udgangspunkt kommer hver part til at udtage sine egne ejendele.
Det kan således være i begges parters interesse at oprette en samejeoverenskomst, når der f.eks. skal købes en bolig sammen.
En samejeoverenskomst sikrer, at parterne ved en samlivsophævelse er enige om forholdene omkring boligen, eksempelvis om boligen skal sælges, hvad der skal ske med indskuddet eller hvem skal fortsat bo i boligen, efter at forholdet er ophørt. Er der ikke oprettet en samejeoverenskomst forinden, kan den ene af parterne forhindre salg af ejendommen eller miste sit indskud.

Udvidet samlevertestamente

Der er ingen heller ingen lovgivning, som regulerer en bodeling mellem ugifte samlevende i tilfælde af en af parternes død. Det følger af arveloven, at det er afdødes børn eller nærmeste familie, som er arveberettiget.
Papirløse samlevende bør oprette et udvidet samlevertestamente, således at parterne kan arve hinanden efter samme regler som ægtefæller. Dette er især relevant, når parterne har købt en bolig sammen.
Et udvidet samlevertestamente sikrer blandt andet, at den længstlevende kan få tilstrækkelige midler til at blive i boligen, såfremt partneren afgår ved døden.
Hos JJM Advokatfirma kan vi blandt andet bistå med at oprette en samejeoverenskomst og et udvidet samlevertestamente. Ring på 5354 3853 eller skriv til os på info@jjm-adv.dk for at få mere at vide.